Her en opslagstavle i byen.

For at de ikke skulle regne bort satte jeg ofte sådanne opslag i plastchateqs.

De lokale turistkontorer fik også nogle brochurer liggende som folk kunne tage med sig. Det er ikke så dumt at tage ind på de store hoteller heller.

De fleste turister går ud fra turistkontoret eller hotellet. Herfra planlægger de deres ture ud og hjem igen, så det er her informationerne skal kunne findes på papir eller internet. 

Man kan altid lave sin egen brochure ved at sætte et klistermærke på en standardbrochure. Stiftelsen og Fonden i Danmark og Sverige hjælper gerne med brochurer på alle sprog, så egentligt skal der ikke så meget til. 

Det er i øvrigt ikke dumt at anvende samme brochurer mange steder så mennesker begynder at opdage det.

Det er ikke størrelsen det kommer an på ... eller?

Som det ses prøvede jeg mig frem med flere forskellige materialer. Men efter dette experiment er det nu min opfattelse, at det er bedst at anvende én og samme plakat - evt. i forskellige størrelse - overalt.

Alt taler for foredelen ved at anvende samme design, samme poster, og samme brochurer overalt, men alt skal jo afprøves, der er ikke noget der fødes færdigt.

Der hører jo også lidt besværligheder til. I mit tilfælde var dette monstrøse skilt ved at tage livet af mig. 

Da jeg pludseligt fik at vide at jeg kunne låne det – kunne jeg kun transportere det på min cykel - på bro fra naboøen Donsö - øens taxi er ubetalelig.

Her skal jeg have det op ad bakken - og den er ret så stejl.

Nok bedst med en bil næste gang...

Öberska cafe og museum på Styrsö Bratten.

For hundreder år siden en smugkro drevet af en snedig kvinde, der uantasted af toldere og andre myndigheder, leverede sprit til hele skærgården

Her skulle eventyret begynde - fra sprit til spirit...

Første ophængningsforsøg. Billederne flagrer lidt og jeg hentede siden noget tape og fik dem helt tæt til væggen.

Det er godt at have god tid til sådanne opgaver. Det bedste er at have afprøvet det på stedet nogle dage forinden.

Jeg valgte at starte rækken af symboler med "intolerance". Det kan jeg jeg godt lide, fordi vi lever i konflikternes tid. Det er på høje tid denne viden kommer ud i verden.

Ved at starte udstillingen "Den røde tråd" med dette symbol får jeg også de to symboler 5 og 6 ved siden af hinanden.

Pga. placering af indgangsdøren til lokalet har jeg i øvrigt valgt at vise den røde tråd i retning mod uret og rundt på museet. 

Udstillingen satte jeg op samme dag som den skulle åbne d. 2o juni 2009.

Jeg havde nattevagt på jobbet hvorefter jeg kørte direkte til museet hvor jeg dagen i forvejen havde lagt alle  ting ind i tilstødende rum.

Jeg fik mere travlt end ventet med at sætte det hele op, da en lokal hjælper udeblev, hun skulle pludseligt på ferie...

som altid: DIY (Do it yourself).

Her er opsætningen i gang.

Plakaten th. fortæller om Martinus liv.

Den blev trykt hos en ven med en stor printer i Danmark og sendt herop dagene inden udstillingen.

Jeg valgte at starte udstillingen på midsommerdagen for symbolikkens skyld.

Endnu bedre havde det sikkert været i pinsen,  lyset fest og kulmination – symbolet for Guds almagt.

Det kan jo også være helt modsat. Når det er så varmt vil mange hellere være ude i solen, så det er ikke dumt at vise "den åndelige sol" og kærligheden frem i vinterhalvåret hvor folk trænger mest. Den der ikke ved hvad jeg mener skal blot tilbringe nogle mørke vintermåneder i mellem- eller nordSverige...

På den anden side er der ingen turister her på øen på vinteren.

Som det ses blev det lys i lys

Folk er så beskedne så man skal sige til dem at de godt må tage for sig.

Mmm og tak til Mari!

Den indplastede udstilling som jeg anvender her kan hænges op vha. fiskesnører og kraftig tape! Man taper blot snorene fast på bagsiden af plancherne.

MEN check om tapen er god nok også når det er varmt. Jeg hængte nogle op hjemme hos mig selv ugen forinden for at chekke.

Den svenske udstiling "Den røde tråd" kan i øvrigt lånes på Stiftelsen i Göteborg eller hos Thor Gjörvad i Ängelsberg. Den danske lånes via Fonden.

I næste lokale passede det også vældigt godt at have symbolerne ved siden af hinanden tre og tre. 

Her er det de tre symboler om verdensstatens skabelse til højre og til venstre de tre symboler, der forklarer hvad der sker når mennesker anvender bønnen.

Placeringen gør det let at følge udviklingen fra det ene symbol til det andet. 

Det store skilt står præcis udenfor udstilingen på stien der fører fra båden ind på øen.

MEN ... det var helt tydeligt at mange slet ikke så skiltet selvom det var så stort at det næsten stod i vejen for dem.

Det virker som at nogle ”skulle” se skiltet og andre ikke”. Skiltet var 70 gange 100 cm stort.

Det vigtigste er nok ikke at gøre DTT synligt rent fysisk, men at gøre det synligt på rette sted.

Man må prøve sig frem!

Skiltet fra den anden side med havnen og Styrsøbådene i baggrunden.

Bådene til og fra Saltholmen i Göteborg bringer masser af turister når det er godt vejr.

På skiltet, som jeg lånte af en nedlagt hundepension, satte jeg et lille grønt papir så man kunne læse hvad der skete præcist dag fpr dag.

Og på den grønne pil skrev jeg at udstillingen også var engelsk og tysk. Folk kan se udstillingen med en oversat introduktion i hånden. Så let.

Her er det Saltholmen hvorfra bådene går til Södra Skärgården/Styrsö

Det er virkeligt en myte at folk har så meget imod navnet Det Tredie Testamente.

Det er tværtimod en stor fordel at kunne udstille de kosmiske analyser helt utilsløret så de kan lyse og stråle sin vejledende inspiration på de kærlighedshungrende mennesker. De andre går ubekymrede videre.

Efter jeg havde lukket udstillingen om aftenen kunne jeg spadsere ud i solnedgangen til lyden af sølvsmedenes summende parringsdans over hovedet.

En aften kom en brun mink forbi på klippen under mig - slæbende på en stor fisk den lige havde hentet. Her er også sæler.

På vejen ud til klipperne kan en hugorm ligge og sole sig på stien. Så går man udenom, den rør sig ikke.

Mennesker på udstillingen:

Udstillingen bragte mig i kontakt med mange spændende mennesker som her fik en chance for at fortælle deres egne historier, når nu de følte at de havde "helle” her og kunne tale om det åndelige. Der var fx en kvinde der have oplevet at blive reddet en hårsbredde fra døden 3 gange i træk på uforklarlig mirakuløs vis. Den ene gang blev hendes cykel af usynlige hænder løftet hele vejen over en bil og opad en bakke i sikkerhed. En anden kvinde havde haft besøg af sin afdøde mand.

De fleste besøgere kom alene eller parvis eller tre ad gangen. Kun når der var foredrag kom der flere på en gang. Det er helt fint med ”drop ind” besøgere for så kan man tale frit og åbent om alt. Men man kan sagtens præsentere det for store forsamlinger på en gang.

Kommentar fra en kvinde: ”Martinus, det navn kommer jag aldrig att glömma. Detta är helt unikt, hur kan Martinus ha skapat detta redan från 1920?”

En pige kommer og får en meget kort mundtlig introduktion og forstår det direkte. Ja, det vil naturligvis vise sig hvad hun forstår, men det virkede altså som om at hovedtrækkene gik rent ind. MEN jeg bemærkede også, at hun slet ikke orkede at læse længere texter. Jeg tror det er meget afgørende det er med en person der kan give mundtligt overblik - med ord der passer til den pågældende. Det er ikke afgørende med læseevner, de fleste orker med de små oversigter vi har i brochurene. Og det gør det også meget nemmere for informatører. Brochurene viser hvor let og enkelt man kan præsentere det kosmiske verdensbillede. Man starter ikke med at kaste 44 bøger i favnen på folk...

På udstillingen lærte jeg mig at sige hovedtrækkene I Det Tredie Testamente kort og direkte. Det afhang af situationen. Her et ex:
 
”Dette er ingen normal udstilling af billeder. Disse symboler er slet ikke er lavet for at være smukke. De er lavet som redskaber for Martinus der her forklarer et helt nyt verdensbillede. I er her viden til noget helt usædvanligt. Her præsenteres et evigt verdensbillede hvor reinkarnationen indgår og forklarer at alt hvad vi gør, siger og tænker kommer tilbage til os selv i dette eller kommende liv. (Her peger jeg på for- og bagside symbolerne, der opsummerer hele det kosmiske livssyn).

Her får vi altså den forklaring på mørket og lidelsen som mennesken aldrig har fået - og samtidigt  bevis og forklaring på Kristus ord om at elske sin næste som sig selv. Skæbnebuerne her viser jo tydeligt at det er den eneste måde at komme ud af mørket (det ene symbol), og eneste måde at skabe paradiset (det andet symbol) fra liv til liv. Og dermed får Krisusmissionen sin endelige forklaring, DTT er altså ”Talsmanden den hellige ånd” det profeteres om i Bibelen.

Reinkarnaionen forklarer  udviklingen, altså hvorfor mennesker er så forskellige. Dermed afhjælpes menneskehedens største misforståelse og konflikter: intolerancen.” (jeg peger her på udstillingens første symbol og håber at de går i gang med at læse selv derefter)

Det var i øvrigt min oplevelse at de fleste blev lettede når de hørte lidt om Martinus. Altså hvor denne nye viden kom fra. Martinus opvækst uden boglig viden, hans hemmelige religiøsitet og tanker om præstens ord om barn født udenfor ægteskab. Det var en meget vigtig detalje for mange mennesker, der her kunne spejle deres egen mistillid til de traditionelle forklaringer af himmel og helvede.

3 kvinder kom forsigtigt ind. Deres alder kunne have været fra 45 til 75. Så snart de begynder at stille spørgsmål kommer den her specielle atmosfære når tingene er i ret fokus. Den ene spørger dog om dette er lidt new age og jeg svarer, at jeg synes man ofte sorterer Gud fra i new age, mens dette skal lede folk til personligt gudforhold, og jeg taler om Martinus gudshold og nævner at han erklærede sig eet med Gud. Jeg ved jo ikke hvordan de vil tage dette, men det viser sig netop at være det der åbner og de spørger og lytter og spørger og lytter. Den ene omtaler også den nye poster (billedet af bøgerne og et verdensrum) som de så udenfor cafeet: ”Det var den der fik os herind, det så spændende ud”. Præcis inden de går siger den ældste af dem noget med at: ”man skal jo egentligt give alt hvad man har til dem der behøver det, det er jo det der er kristendom...”

En fransk kvinde kommer på besøg. Hun virker meget human, men har voldsom aversion mod alt religion. Det handler om mændene siger hun: ”..de vil have magt, de vil aldrig slippe magten, se bare i Iran, det ligger i deres natur.” Hun var human nok, men alt for allergisk mod det åndelige, hun var nok ikke åben endnu, eller måske skulle hun introduceres af en kvinde...

Jeg gjorde også en alvorlig fejl på udstillingen.

En dag kom to kvinder en dansk og en svensk og den svenske piges forældre. Efter lidt tid kunne jeg regne ud at pigerne var mere end blot venner. Moderen spørger så hvad symbolerne er for noget og jeg forklarer lidt og føler en vis modstand og ved ikke rigtigt hvad der sker. Da jeg nævner Kristus er det som om moderen lukker af og jeg fornemmer, at hun er traditionelt kristen og ikke har behov for dette. Manden er blot vedhæng, men så er det jeg får tanken om at pigerne jo nok er mere end blot venner og virker som underlagt den enes mor, men så følger alle efter moderen ud af døren. Jeg skulle i stedet have gået lige på og forklaret om den nye seksualtiet overfor de to piger, for det var jo det de behøvede få at vide var helt normalt og ”organisk korrekt” og i fuldstændig harmoni med Kristus ord om at elske sin næste (uanset køn). Jeg tror pigerne ville have forstået logikken og det er ikke vigtigt hvad moderen ville sige, for dette var ikke en udstiling for hende. Men det kunne have befriet pigerne, det var nok derfor de var kommet. For de var vist kommet lidt under tøflen der... Når man står på en udstilling gælder det om at være vågen og ikke som mig være optaget af noget andet lige da.

To mænd, der nok også var mere end venner, det var noget jeg gættede i al fald, kom ind. Vi havnede i en samtale om religion og jeg fortalte, at der ikke er noget galt i kristendommens facitter, men at den blev tilpasset datidens ægteskabs mentalitet. Og igen kunne jeg pege på det ene symbol Moses-ægteskab og det andet Kristus-alkærlighed. Kristus taler om at elske sin næste, han siger jo ikke at man skal elske sin mand eller kone, og han var ikke gift selv heller, og der var jo også noget med ”den elskede Johannes” og så klarede de to unge mænd helt op, tydeligvis overrumplede over det de fandt her og de blev meget interesserede i Martinus værk og skulle have brochurer. De ville komme igen sagde de. Efter min mening et eksempel på ”den gode jord” for den ny verdensimpuls. For sådanne mennesker drejer adgangen til de kosmiske analyser sig om ren overlevelse.

De fleste, der kom på udstillingen var ret positive, og det var jeg selvfølgeligt glad for.

Men ikke alle var begejstrede. En dag kom en kvinde og hun var meget fortørnet: ”Det finns inget Tredje testamente om Jesus Kristus” jeg havde svært at få et ord indført men viste hende forsiden af bogen og peb stille at ”det kunna hon väl se”, men så gik hun med lyftet pande forarget ud i stedet for. Jeg skulle selvfølgeligt have svaret: ”Hur kan ett verk som förklarar att Kristi ord och handling i ett och allt är logik och sanning våra emot Kristus? Och hur kan en sån förklaring våra annat än uppfyllelsen av profiten om ”Hjälparen, sanningens ande” som skulle komma och förklara Jesus ord, rättfärdiggöra honom och leda framtidens människor till hela sanningen som dom inte kunna ta emot då.” Det er altid lettere bagefter at komme på hvad man skulle have sagt, men det havde nu nok ikke ændret noget. Denne kvinde var naturligvis ikke modtagelig for det kosmiske. Hun var altså stengrund for den nye sæd, men hun var selv gået ind på denne udstilling.

Man skal jo ikke lade sig tvinge til noget i livet, så derfor skulle hun have svar hvis hun havde spurgt, ja sådanne situationer er netop en strålende lejlighed til at finde de rigtige svar frem. Folk tror man ikke kan svare, men i stedet bliver deres forudindtagede spørgsmål og intolerance mødt af en logik de ikke har mødt før.

Måske ligger der noget i dette at kristendommen blev født ind i jødedommen, Jesus gik jo ind og prædikede i synagoger, ligesom det var i mødet med de skriftkloge han fik lejlighed til at demonstrere kristendommen. Man kan og skal ikke overbevise de troende, tværtimod, dette er jo ikke for dem, de har deres livseliksir og det er helt perfekt som det skal være. Men man skal heller ikke give efter for deres overtro. Man må kærligt og bestemt vise hvordan tingene hænger sammen for de andre øjne som også hviler på processen.... Hvert logisk, kærligt og myndigt svar vinder nyt land for den ny verdensimpuls i denne gamle verden.

Nej, vi har virkeligt ikke noget at skamme os over når vi informerer om DTT. Forklaringen af udviklingen fjerner al grund til vrede og intolerance fra denne klode. Med et sådan budskab til verden er der ingen grund til at holde sig tilbage af angst for at vække lidt forargelse...

En kvinde der var interesseret havde hevet sin mand lidt modvilligt med sig. Han var videnskabeligt interesseret. Og jeg talte om logikken i verdensaltet. Om forskellen på den fysiske videnskab: alt der rør sig, alt vi kan se, sanse og måle og så den åndelige videnskab: om hvem/hvorfor der bevæger materien, hvorfor.
Han så skeptisk ud. Så sagde jeg; "se blot kloden som bevæger sig i denne faste konstante bane rundt om solen og på denne måde garanterer at vi kan leve".
"Hov hallo" sagde han (på svensk) og fortsatte med at forklare at jorden bevæger sig absolut ikke i en sådan fast bane, den afviger pga det ene og det andet.
Ups.. Jeg havde med andre ord bevæget mig ind på et område hvor jeg ikke var specialisten, jeg ved jo ikke noget om disse detaljer om jordklodens bane, det hører fagfolk til, andre slags fagfolk. Her var han meget bedre orienteret end mig. Den åndelige videnskab handler om det åndelige, det er området for dens autoritet. Det er religionen der videnskabeliggøres nu. Alt det andet har andre fagfolk. Han skulle jo nødig tro at det var Martinus, der var lidt skæv i logikken. Jo, det er altid vigtigt at være helt præcis med hvad man ved og hvad man ikke ved. Et svar kan blive knald eller fald, men hvis man er ydmyg er der ingen fare. Ægte videnskab er ydmyg.

Der kom en del ældre mennesker og de var glade for at kunne sidde ned og hvile deres ben mens kiggede på symbolerne – som de i øvrigt kunne læse om i brochuren. Det er en god ting, hvis blot folk får en brochure behøver de jo ikke læse noget, for de kan læse og danne sig rigtigt overblik derhjemme.

Jeg fik en del spørgsmål om min egen holdning til projektet – hvorfor lavede jeg denne udstiling og hvorfor synes jeg personligt om dette verdensbillede. Da en skeptisk besøger spurgte: ”Tror du själva på detta?” kunne jeg svare a la: ”Ja, jeg synes det er logisk at det jeg gør og siger kommer tilbage til mig selv, det var et livssyn jeg kunne bruge i praksis dengang jeg blev lærer i den danske folkeskole. Det var vældigt motiverende.” Ærlige svar skaber kontakt: tal om tingene ud fra sig selv og tydeligt markere hvad der er en selv og hvad Martinus sagde. Brochurene garanterer at der altid findes en neutral saglig beskrivelse folk kan tage med sig hjem.

Det mundlige er helt afgørende på en udstilling. Man må tilbyde rundvisninger og foredrag. Det er muligt at udstillingen kan forbedres, at teksterne alene kan blive bedre så folk ser hvad det er uden hjælp, men for de fleste er den personlige kontakt vigtig. Der var en der til ex sagde: ”Jag tror inte jag hade förstått detta utan dina förklaringar.” Man må også huske på at nogle mennesker er mere eller mindre verbale. Det ville også være godt med introduktionsfilm tror jeg.

Den ene dag kunne jeg ikke være på udstillingen udover når jeg åbnede og lukkede den. Ved begge tilfælde kom et menneske forbi som var helt åbent for dette, altså indenfor den korte tid jeg var tilstede tidligt og sent, det var da pudsigt. En anden dag kom der ingen som helst, der var rigtigt interesseret, og så fik jeg rigtigt tid til at læse i min bog. Sådan kan det også være. Der kom også nogle børnefamiljer forbi, men de var vist ikke ægte nysgerrige, det var som om de slet ikke så hvad der var foran dem.

På en rundvisning fik jeg 6 besøgere. Den ene kom for tidligt og fik fortalt lidt inden de andre kom, (jeg vidste slet ikke om der ville komme nogen, for det var meget varmt den dag.) Efter denne korte introduktion gik vedkommende igen, det var altså nok. Men så kom de andre og de var meget mere interesserede. På trods af den voldsomme varme var der fuldstændigt fokus fra start til slut af denne rundvisning, det blev så tydeligt at disse mennesker var meget mere modtagelige og søgende, og at de virkeligt behøvede svar på brændende spørgsmål. Trods alle planer fra min side kom rundvisningen til at strække sig over flere timer. Ikke fordi jeg ville, men fordi de blev ved med at spørge og det var herligt. En af de besøgende var yogadyrker og spurgte skeptisk, ”jeg har læst at han er imod yoga”. Øj, jeg forstod at det var et af disse ”knald eller fald” spørgsmål og fortalte om forskellen på at dyrke disse åndelige øvelser i østen under ledelse af ægte mestre og så moderne tiders indblanding af ånd og penge og andre faldgruber. Jeg repeterede selvfølgeligt martinus svar, at han ikke anbefalede andre øvelser end næstekærligheden, at det er den højeste yoga. Jeg forklarede hvordan den vitterligt leder til den højeste sundhed i krop og sjæl, thi med den kommer alle celler på bølgelængde med verdensaltets grundtone. Jeg gør jo selv lidt yoga nu og da, så det beviste jo, at der var mange syn på det med yoga og jeg kunne fortælle at jeg personligt ikke anvender et mantra, der åndeligt kan tiltrække disse guruer (ja faktisk åbner for at blive besat af disse). Man kan altid bruge en bøn adresseret direkte til Gud istedet, og det er sikkert ikke dumt at bede direkte om beskyttgelse.

Jeg behøver ikke at lade som om jeg er noget andet end jeg er, men det er vigtigt at skelne skarpt mellem hvad der kommer fra TT og hvad der er mine egne tanker og teorier. I ovennævnte samtale kom vi virkeligt rundt om mange emner som jeg slet ikke troede nye interesserede ville kunne tage ind ved første møde (de havde jo ikke læst om dette før). Men det virkede her uundgåeligt at tale om til ex polforvandlingen, det var noget de behøvede at vide, der var slet ikke tale om nogen overdosis, det var tydeligt.
Man kan slet ikke lave regler for den slags. Naturen bestemmer!

En gæst på udstillingen havde engang hørt om Martinus fra en ven. Samme dag … ser hun et opslag eller en text og genkender nu navnet og hun tænker at ok det er vist et tegn, det her skal hun vist chekke. Det fik mig til at tænke på at man nok ikke behøver invitere venner, familie og andre til sine udstillinger. Det er at blande ting sammen. De kommer i bedste fald af venlig høflighed, mens dem der skal komme nok skal opfange det hvis blot der er tydelige informationer om Det Tredie Testamente, der hvor de færdes.

I øvrigt var der ingen der kiggede skævt til mig, heller ikke på mit arbejde, når jeg fortalte om udstillingen.
De fleste mennesker er mest ligeglade...

Søren Jensen